Hvorfor elsker børn bøger om sig selv, og hvad siger forskningen?

De færdige eksempelbøger, der vises her, er på engelsk. Referencebørnene er AI-genererede, og citaterne i denne artikel er oversat.

Alle, der har læst højt for små børn, har set det. En bog, som de normalt ville opgive efter to sider, får deres fulde opmærksomhed, så snart deres eget navn dukker op i den. Det er fristende at tilskrive det småbørnsforfængelighed, men der findes faktisk en del solid forskning, som forklarer, hvorfor det sker, og det er nyttigt at vide, hvis du prøver at opdrage en læser.

Et navn er et meget gammelt signal

Vores eget navn er et af de første ord, vi lærer at genkende. I 1995 testede Denise Mandel, Peter Jusczyk og David Pisoni babyer på omkring fire en halv måned og fandt, at de lyttede længere til deres eget navn end til andre navne med samme rytme. Flere måneder før de kan sige det, ved babyer, at den lyd betyder dem.

Voksne mister aldrig denne evne. Det er derfor, dit navn trænger igennem i et støjende rum, når en samtale ved siden af dig ikke gør. En bog, der bruger et barns navn, placerer dette signal på hver side.

Vi husker det, der handler om os

I 1977 bad Tim Rogers, Nicholas Kuiper og William Kirker folk om at vurdere lister med ord på forskellige måder. Ord, som de havde vurderet i forhold til sig selv (”beskriver det her dig?”), blev husket bedre end ord, der blev vurderet ud fra betydning eller lyd. ”Selvreferenceeffekten” er siden blevet gentaget mange gange, både hos børn og voksne.

En personaliseret fortælling skubber børn i retning af netop den slags tænkning. Det er ikke en fortælling om Jack, der klatrer op ad en bønnestage. Det er mig, der klatrer, og mig, der beslutter, om jeg skal gå ind i kæmpens slot.

Forskning i selve de personaliserede bøger

Natalia Kucirkova har i over et årti forsket i personaliserede bøger til små børn. I en artikel fra 2014 sammen med David Messer og Kieron Sheehy producerede børn mere spontan tale, mens de læste en personaliseret bog sammen, end med en standardbog: flere kommentarer, flere spørgsmål, flere ”det er mig”. Forskere inden for den tidlige læseudvikling lægger stor vægt på den slags samtale under læsning.

De samme forskere er omhyggelige med ikke at overdrive effekten. Personalisering er ikke i sig selv en læseindsats, og børn har stadig brug for et bredt udvalg af historier om andre mennesker og andre steder. Det er også vores synspunkt. En personaliseret bog er en rigtig god indgang, men en dårlig grund til at stoppe der.

Hvad det betyder ved sengetid

Den største praktiske effekt er enkel: Barnet beder om bogen igen. Gentagen læsning af den samme historie er den måde, små børn lærer ordforråd og en fortællings opbygning på, og til sidst også hvordan de ”læser” den højt for dig ud fra billederne. En bog, de selv vælger, bliver læst.

Her er nogle måder at få mest muligt ud af det på:

• Stop op, og spørg. ”Hvad tror du, du gør nu?” gør lytning til samtale, hvilket var den effekt, studiet fra 2014 opfangede.
• Lad barnet fortælle. Børn, der endnu ikke læser, kan lettere fortælle en bog, de selv er med i, end en bog, de ikke er med i.
• Peg på barnets navn. Det er ofte det første ord, et barn læser ved at genkende det på synet.
• Tal om følelser. ”Var du bange for kæmpen? Hvad gjorde dig modig?”

Betyder det noget, om billederne ligner barnet?

Forskningen ovenfor handler hovedsageligt om navne og selvrelevans. Det er rimeligt at forvente, at effekten er stærkere, når barnet både kan se sig selv og høre sit navn, men vi kender ikke til et studie, der måler det direkte, så betragt det som vores mening. Hvis du vil sammenligne de to slags bøger, kan du se
kun navn vs. fotoillustreret
.

Kilder

• Mandel, D. R., Jusczyk, P. W., & Pisoni, D. B. (1995). Infants’ recognition of the sound patterns of their own names. Psychological Science, 6(5), 314–317.
• Rogers, T. B., Kuiper, N. A., & Kirker, W. S. (1977). Self-reference and the encoding of personal information. Journal of Personality and Social Psychology, 35(9), 677–688.
• Kucirkova, N., Messer, D., & Sheehy, K. (2014). The effects of personalisation on young children’s spontaneous speech during shared book reading. Journal of Pragmatics, 71, 45–55.

Hvis du gerne vil prøve det med dit eget barn,
kan du lave en kort bog på iaminthestory.com
med de gratis kreditter, som nye konti får.

Læs den primære forskning

• Infants’ recognition of their own names (Mandel et al., 1995)
• Self-reference and encoding (Rogers et al., 1977; adult experiments)
• Personalisation and spontaneous talk during shared reading (Kucirkova et al., 2014)

Disse studier handler om bestemte opgaver og læsesituationer. De fastslår ikke, at AI-fotoillustrerede bøger forbedrer læsning eller søvn, eller at de klarer sig bedre end bøger, der kun bruger barnets navn.

Sprog:English Deutsch Français Español Italiano Nederlands Svenska Norsk