Natten før jul en personlig bog med dit barn som helten

Det var natten før jul, og i hele huset var der ikke en sjæl, der rørte sig, ikke engang en mus.

Strømperne hang omhyggeligt ved skorstenen, i en lang række over den glødende ild: en rød, en grøn, en stribet og en lille en med en lap på tåen. Ella stod foran dem i sin lange natskjorte og sin bløde nathue og så på dem én efter én. Nu var de tomme. Men i morgen, måske, hvis Sankt Nikolaus kom ...

»Sengetid,« kaldte mor. »Ellers kommer han slet ikke.«

Så Ella kravlede i seng. Hendes lillebror lå allerede lunt puttet i sengen på den anden side af værelset og sov tungt, mens sukkerblommer dansede rundt i hans drømme. Ella kunne næsten også se dem, sukrede blommer og polkagrise og honningkagestjerner, der hvirvlede rundt i luften mellem de to senge.

Mor, med tørklædet om hovedet, satte sig til rette i lænestolen ved vinduet, og Ella, med sin hue på, trak dynen helt op til hagen. Hele huset havde netop lagt sig til rette for en lang vinterlur.

Men Ella kunne ikke sove. Hun lå med vidtåbne øjne og lyttede til stilheden. Ilden knitrede sagte nedenunder. Uret tikkede i entréen. Udenfor lå sneen dyb og stille.

Så lød der pludselig ude på plænen sådan en larm, at Ella sprang ud af sengen for at se, hvad der var på færde. Hen til vinduet fløj hun som et lyn, rev skodderne op og skubbede vinduet helt op.

Månen på den nyfaldne snes hvide dyne gav et skær som midt på dagen til alting dernede. Og hvad fik Ellas undrende øjne at se, om ikke en bitte lille kane og otte små rensdyr, med en lille gammel kusk, så livlig og rask, at hun straks forstod, at det måtte være Sankt Nikolaus!

Hurtigere end ørne kom hans rensdyr farende, og han fløjtede og råbte og kaldte dem ved navn:

»Hej, Dasher! Hej, Dancer! Hej, Prancer og Vixen! Frem, Comet! Frem, Cupid! Frem, Donder og Blitzen! Op på verandaens tag! Op over muren! Af sted nu, af sted, af sted allesammen!«

Som tørre blade, der hvirvler i en vild vintervind, fløj rensdyrene op mod himlen, op og over haven, helt op på husets tag, med kanen fuld af legetøj og Sankt Nikolaus med. Ella lænede sig ud ad vinduet og så op, og hun hørte oppe på taget, hvordan hver lille hov trippede og skrabede.

Hun trak hovedet ind og skulle lige til at vende sig, da Sankt Nikolaus kom ned gennem skorstenen i ét spring!

Ella listede hen til trappen og kiggede om hjørnet af døren. Dér stod han, midt i kaminen. Han var klædt i pels fra top til tå, og hans tøj var helt gråt af aske og sod. Et bundt legetøj var slynget over hans ryg, og han lignede en kræmmer, der lige er ved at åbne sin pakke.

Hans øjne, hvor de funklede! Hans smilehuller, hvor glade! Hans kinder var som roser, hans næse som et kirsebær. Hans sjove lille mund var bøjet som en bue, og skægget på hans hage var hvidt som sne. Han havde et bredt ansigt og en lille rund mave, der rystede, når han lo, som en skål fuld af gelé.

Han var buttet og trind, en rigtig lystig gammel nisse, og Ella lo, da hun så ham, om hun ville det eller ej. Så drejede han hovedet og gav hende et blink, og hun vidste med det samme, at hun ikke havde noget at være bange for.

Han sagde ikke et ord, men gik lige i gang med sit arbejde. Han fyldte alle strømperne, den røde og den grønne, den stribede og den med lappen på tåen, med legetøj og appelsiner og slik, til hver eneste strømpe var helt proppet. Så vendte han sig med et ryk.

Han lagde en finger ved siden af næsen, nikkede en gang, og op gennem skorstenen steg han.

Ella løb tilbage til vinduet lige i tide. Sankt Nikolaus sprang op i sin kane og fløjtede ad sit spand, og af sted fløj de allesammen som fnug fra en tidsel. De steg op over tagene og hen over den skinnende måne, og de otte små rensdyr trak af alle kræfter.

Og Ella hørte ham råbe, idet han forsvandt ud af syne:

»Glædelig jul til alle, og godnat til jer alle!«

Så blev der stille ved vinduet, og sneen lå stille, og Ella kravlede tilbage i sin varme seng. Hun smilede og lukkede øjnene, og denne gang faldt hun i søvn med det samme. Om morgenen ville hendes lillebror vågne og løbe ned ad trappen og finde strømperne fulde. Men kun Ella ville vide, at hun havde set Sankt Nikolaus selv, natten før jul.