Prinsessen på ærten en personlig bog med dit barn som helten

Der var engang en prins, som gerne ville finde en prinsesse. Men ikke en hvilken som helst prinsesse, nej. Det skulle være en rigtig prinsesse.

Så han sadlede sin hest og rejste hele verden rundt for at finde en. Han red over bjerge og gennem skove, over floder og langs havet, og han besøgte hvert eneste slot på hver eneste bakke. Prinsesser var der nok af alle vegne. Men om det var rigtige prinsesser, det kunne han aldrig rigtig komme efter. Der var altid et eller andet, som ikke var helt i orden.

Til sidst kom prinsen hjem igen, og han var meget bedrøvet, for han ville så gerne have fundet en rigtig prinsesse.

En aften trak et forfærdeligt uvejr op. Tordenen rullede og bragede, lynet glimtede hen over himlen, og regnen skyllede ned. Det var en grufuld nat at være ude i.

Og midt i det hele blev der banket på byporten.

Bank, bank, bank.

Den gamle konge gik selv ned for at lukke op med lygten løftet højt. Og der, uden for porten, stod en pige.

Åh, hvor så hun ud efter al den regn og blæst! Vandet løb ned ad hendes hår og hendes klæder. Det løb ind ad snuden på skoene og ud ad hælen.

"God aften," sagde pigen. "Jeg er en rigtig prinsesse."

"Nå, er du det?" sagde den gamle konge og kneb øjnene sammen i regnen. Men han slog porten helt op og tog hende med ind, væk fra stormen.

Inde på slottet knitrede ilden i den store kamin. Pigen sad på en lille skammel foran flammerne, svøbt i et varmt tæppe, mens hendes kappe hang til tørre og dampede som en kedel. Kongen så på hende. Prinsen så på hende. Og de tænkte begge nøjagtig det samme: Mon denne drivvåde, rystende pige virkelig er en rigtig prinsesse?

"Ja, det skal vi nok snart få at vide," tænkte den gamle dronning.

Men hun sagde ikke et ord til nogen. Hun gik stille ind i gæstekammeret og tog alt sengetøjet af sengen. Så lagde hun en eneste ært på bunden af sengen. Bare én lille, rund, grøn ært.

Derefter kaldte hun på tjenestefolkene. "Hent mig madrasser," sagde dronningen. "Tyve stykker."

Tjenestefolkene bar tyve madrasser ind og lagde dem oven på hinanden, lige oven på ærten. Så sagde dronningen: "Og hent mig nu edderdunsdyner. Også tyve stykker."

Så kom tjenestefolkene med tyve bløde, tykke dyner og stablede dem oven på de tyve madrasser. Da de var færdige, var sengen så høj, at den næsten nåede op til loftet.

"Her skal prinsessen sove i nat," sagde dronningen.

Ved sengetid tog pigen en lang hvid natkjole på. Hun kiggede op ad den kæmpehøje seng. Så kravlede hun op ad en lang træstige, trin for trin, helt op til toppen, og puttede sig i måneskinnet, der faldt ind ad vinduet.

Men hun sov ikke.

Hun vendte sig til den ene side og til den anden. Hun lå på maven, og hun lå på ryggen. Hun rystede puden og trak dynen op. Men der var noget hårdt i den seng, og hvordan hun end lå, kunne hun mærke det. Hele natten fik hun næsten ikke lukket et øje.

Om morgenen sad alle ved morgenbordet i den solbeskinnede sal, og den gamle dronning spurgte: "Og hvordan har du så sovet, min pige?"

"Åh, forskrækkeligt!" sagde pigen, gned sig på ryggen og gabte et kæmpestort gab. "Jeg har næsten ikke lukket mine øjne hele natten. Gud ved, hvad der har været i sengen! Jeg har ligget på noget hårdt, og nu gør det ondt over det hele. Det var ganske forfærdeligt!"

Kongen så på dronningen. Dronningen så på prinsen. Og så begyndte de alle sammen at smile.

For nu kunne de se, at hun var en rigtig prinsesse. Hun havde mærket den ene lille ært gennem tyve madrasser og tyve edderdunsdyner. Så ømskindet kunne ingen andre være end en rigtig prinsesse.

"En rigtig prinsesse!" råbte prinsen. "Endelig en rigtig prinsesse, og hun bankede på vores egen port!"

Kongen og dronningen slog armene ud til velkomst, en lille guldkrone blev hentet til hendes hår, og pigen blev budt at blive på slottet som æresgæst, så længe hun havde lyst. Prinsen bukkede for hende, og fra den dag var de to de allerbedste venner.

Og ærten? Ærten kom på Kunstkammeret, på en lille fløjlspude i en glasmontre, hvor den endnu kan ses, dersom ingen har taget den.

Se, det var en rigtig historie!