Side ét i den bog, vi fik tilbage
Et rigtigt eksempel · Alice i Eventyrland
Olivia og den vidunderligt mærkelige dag
Ned i kaninhullet og mere og mere mærkeligt for hver side
Lavet her ud fra ét foto af Olivia, 4 år. Dit barn kan også blive helten i denne historie – hver side tegnet med barnets eget ansigt.
Olivia er ikke et rigtigt barn: billedet er AI-genereret.
Bladr i bogen om Olivia
Sådan blev bogen tegnet
- BarnOlivia, 4 år
- HistorieAlice i Eventyrland
- Bog10 sider, ét foto
- BilledstilIllustreret
- IllustrationsgradMiddel
- IllustrationsstilLysende tegning
Loading your story book…
0%
Hver side i Olivia' bog
Det samme ansigt fra første til sidste side, malet i én stil. Dette er siderne præcis, som de kom ud.
Eftermiddagen på åbredden føltes lang og kedelig, og i Olivias opslåede bog var der ingen billeder, der var værd at tælle. Så skyndte en hvid kanin i vest sig forbi. »For sent, for sent, frygtelig for sent!« mumlede han, og Olivia satte sig op med et spørgsmål, der boblede inden i hende. Olivia fulgte den travle kanin i vest lige ned i et kaninhul. Ned tumlede hun, langsomt som en svævende fjer, forbi svævende skabe og teskeer. »Sikke en mærkelig trappe!« sagde Olivia, mens kaninen flagrede under hende ned i Eventyrland. Olivia landede blødt i en lang sal, hvor hver eneste dør var låst. På et glasbord lå en enkelt gylden nøgle, klar som en lille sol. Olivia prøvede den forsigtigt: den passede kun til den allermindste dør, alt for lille til hende. En bid kage fik Olivia til at vokse, så hun kunne kigge hen over træerne. »Åh, hej, trætoppe!« hviskede hun. Så fik en tår fra en sælsom flaske Olivia til at blive lille som en tekop, og hun smuttede ind under den lille dør til en have, der duftede af solskin. Ved en kæmpestor svamp var Olivia sin sædvanlige størrelse igen. En blå larve røg pibe og spurgte: »Hvem er du egentlig?« Olivia lagde hænderne bag ryggen. »Jeg er Olivia, og jeg er fire – også når jeg har en helt anden størrelse.« Olivia spurgte en stribet kat, hvilken vej hun skulle gå. »Den vej fører et sted hen, og det gør den her vej også,« sagde han, fuldkommen sandfærdigt og overhovedet ikke hjælpsomt. Olivia løftede forundret begge hænder, mens han forsvandt, og hans grin blev hængende til sidst. Under træerne kom Olivia med til Den Gale Hattemagers og Martsharens teselskab, der aldrig sluttede. »En kop til!« råbte Hattemageren, skønt hver eneste kop var fuld. Olivia fnisede og hældte på lissom-te i en tom agernskal. Olivia fandt tre spillekort-gartnere, der malede hvide roser røde, meget hurtigt. »Før Dronningen opdager det!« hviskede en af dem og væltede malerspanden. Olivia løftede hænderne for at advare dem om den voksende pøl, og de listede forsigtigt uden om den uden at spilde en eneste dråbe mere. Ved kroketspillet råbte Dronningen: »Alle skal lade mig vinde!« Olivia holdt blidt om sin flamingo og stod rank. »Lad være med at råbe; alle fortjener en tur,« sagde Olivia bestemt. Da Dronningens kugle trillede forbi buen, blinkede Dronningen og gik så med til høfligt at prøve igen. Den Hvide Kanin skyndte sig forbi Olivia endnu en gang og ledte efter sine handsker. Olivia fik øje på dem ved en urtepotte, og hans knurhår lyste op. Han førte hende lige hen til den lille dør og den lange klatretur op ad kaninhullet. Olivia kom ud i solskinnet, klar til at fortælle sin vidunderligt mærkelige historie.
Næste gang kan dit barn være helten
Upload ét foto af dit barn, og vælg et eventyr. Hver side tegnes med barnets ansigt i den stil, du vælger. Nye konti starter med 20 gratis kreditter.
Lav en til dit barn Se dette eventyr
Billedet, du uploader, bruges kun til at tegne din bog og slettes fra vores server, så snart bogen er færdig.