DA
AI-genereret billede af Sofia, et barn, der ikke findes
Det AI-genererede billede
Side 1 i Sofia' historiebog
Far plukkede én lysende rose i den fortryllede have, og slottets port knirkede i. »Den rose tilhører herren her,« buldrede en stemme. Den modige Sofia trådte frem. »Lad far tage hjem, så bliver jeg her i stedet.«

Side ét i den bog, vi fik tilbage

En eksempelbog · Skønheden og Udyret

Sofia og det ensomme udyr

En rose, et slot og et venskab, der bryder fortryllelsen

Sofia er AI-genereret – ikke et rigtigt barn. Din egen bog forbliver privat og bliver aldrig offentliggjort.

Tegnet ud fra ét foto af Sofia, 3 år. Dit barn kan også blive helten i denne historie – hver side tegnet med barnets eget ansigt.

Bladr i bogen om Sofia

Sådan blev bogen tegnet

Loading your story book…

Picking up where we left off…

0%

Hver side i Sofia' bog

Det samme ansigt fra første til sidste side, malet i én stil. Dette er siderne præcis, som de kom ud.

  1. Side 1 i Sofia' historiebog
    Far plukkede én lysende rose i den fortryllede have, og slottets port knirkede i. »Den rose tilhører herren her,« buldrede en stemme. Den modige Sofia trådte frem. »Lad far tage hjem, så bliver jeg her i stedet.«
  2. Side 2 i Sofia' historiebog
    Indenfor stod et stort, lodent udyr for foden af trappen. »Ingen kan huske, hvem der kastede denne forbandelse over mig,« knurrede han. Sofias knæ rystede. Men hans øjne så ensomme ud, ikke onde.
  3. Side 3 i Sofia' historiebog
    Ved aftensmaden lyste en lysestage ved navn Flimmer det lange bord op. En snakkesalig tekande skænkede kakao og fortalte om varme boller, og det magiske spejl blinkede. Fra den anden ende af bordet prøvede Udyret et lillebitte smil, og Sofia fnisede.
  4. Side 4 i Sofia' historiebog
    Næste morgen åbnede Udyret en høj dør. Derinde var et bibliotek så højt, at stigerne havde hjul! »Det hele er dit,« sagde han brysk. Sofia slog armene ud og gispede.
  5. Side 5 i Sofia' historiebog
    Aften efter aften fortalte Sofia og Udyret hinanden historier og dansede i balsalen. Så en aften hviskede Sofia: »Spejl, vis mig mit hjem.« Dér sad far, syg og alene ved en kold kamin.
  6. Side 6 i Sofia' historiebog
    Udyret åbnede selv porten. »Tag hjem til din far, og tag spejlet med,« sagde han blidt. »Du skal ikke skynde dig tilbage for min skyld.« Sofia så sig tilbage efter ham, og hendes hjerte føltes tungt.
  7. Side 7 i Sofia' historiebog
    Sofia plejede far, til han var rask, og så skyndte hun sig tilbage gennem sneen. Udyret lå helt stille i haven, og rosen havde kun ét kronblad tilbage. »Vær sød at vågne,« hviskede Sofia. »Jeg har savnet dig hver eneste dag.«
  8. Side 8 i Sofia' historiebog
    Ingen hær kunne have brudt forbandelsen, men det kunne Sofias godhed. Da morgenen gryede, smeltede forbandelsen bort. Dér stod en smilende prins, og hele slottet jublede for Sofia.

Næste gang kan dit barn være helten

Upload ét foto af dit barn, og vælg et eventyr. Hver side tegnes med barnets ansigt i den stil, du vælger.

Lav en til dit barn Se dette eventyr

Billedet, du uploader, bruges kun til at tegne din bog og slettes fra vores server, så snart bogen er færdig.

Opret kontoForsideHistorierMærkedageJulebøgerSådan virker detOfte stillede spørgsmålBlogOm osPrivatlivspolitikKontakt os
Sprog🇩🇰 DA