Loading your story book…
0%
Side ét i den bog, vi fik tilbage
- Rose, 5 årbarnet på billedet
- Enhjørningen og regnbuenvalgt fra historiebiblioteket
- 10 siderhver enkelt tegnet til denne bog
- Ét billededer blev ikke uploadet andet
Sådan blev bogen tegnet
- BilledstilIllustreret
- IllustrationsgradLav
- IllustrationsstilMalerisk
Hver side i Rose' bog
Det samme ansigt fra første til sidste side, malet i én stil. Dette er siderne præcis, som de kom ud.
Rose stod på en bred, solrig eng og kiggede op. Over dalen hvælvede en regnbue sig hen over himlen, men dens farver var blege og falmede som kridt. »Åh,« hviskede Rose, »hvad er der sket med din smukke glans?« I kanten af engen trådte en genert enhjørning frem bag en blomstrende busk. »Legesyge uvejrsskyer har spredt syv lysende farvekrystaller,« sagde den blidt. »Uden dem kan regnbuebroen ikke skinne.« Rose lyttede med venlige, eftertænksomme øjne. Rose hørte et lille bump i græsset. Hun knælede ned, fandt en lille kanin, der sad fast under en nedfalden gren, og løftede forsigtigt grenen væk. Dér, hvor kaninen havde været, lyste en rød krystal mellem græsstråene. Med den røde krystal i god behold fulgte Rose en mosgroet sti længere ind mellem træerne. Enhjørningen travede ved siden af i venlig afstand. Snart nåede de en klar skovbæk, der hoppede hen over glatte, runde sten. Ved vandkanten fandt Rose en rævehvalp, der var viklet ind i sivene. Rose befriede forsigtigt hvalpen, og den smuttede i sikkerhed op på bredden. Under det klare vand blinkede to lysende krystaller mellem stenene. Stien førte Rose og enhjørningen ind i en skyggefuld skov, hvor træerne stod tæt. Over det høje løvtag drev de sidste svage, grå uvejrsskyer stadig forbi. Rose holdt krystallerne tæt ind til sig og gav enhjørningen et modigt smil. En lille fugl kaldte under en lav gren, og Rose fandt den ventende under sin rede. Rose stillede sig på tæer og satte forsigtigt fuglen tilbage på grenen. I det mosgroede hul i et gammelt træ lyste de sidste fire krystaller blidt. Ved solnedgang vendte Rose og enhjørningen tilbage til engen. Rose holdt den sidste violette krystal op mod spidsen af enhjørningens sænkede horn. »Du kan godt,« sagde Rose med et varmt smil. Enhjørningens horn lyste stærkere og stærkere. Så blomstrede hele regnbuen ud over himlen i alle farver på én gang, klar og hel over dalen. Rose lo af glæde, mens farverne sang i lyset. Rose sad i græsset ved siden af enhjørningen, med god plads imellem dem. Sammen så de den helede regnbue lyse over den stille dal. »Venlighed bringer farven tilbage,« sagde Rose, og enhjørningens øjne strålede.
Rose er ikke et rigtigt barn — billedet er AI-genereret, så der er ingen families billede på denne side. Bogen er ægte: den blev lavet her, på samme måde som din bliver det.
Billedet, du uploader, bruges kun til at tegne din bog og slettes fra vores server, så snart bogen er færdig.