Loading your story book…
0%
Side ét i den bog, vi fik tilbage
- Rose, 5 årbarnet på billedet
- Peter Panvalgt fra historiebiblioteket
- 10 siderhver enkelt tegnet til denne bog
- Ét billededer blev ikke uploadet andet
Sådan blev bogen tegnet
- BilledstilIllustreret
- IllustrationsgradMiddel
- IllustrationsstilKlassisk billedbog
Hver side i Rose' bog
Det samme ansigt fra første til sidste side, malet i én stil. Dette er siderne præcis, som de kom ud.
Ved sengetid satte Rose sig op i den nærmeste seng og pegede på tværs af børneværelset. Ved vinduet blafrede og vred en løs skygge sig og nægtede at lægge sig fladt som en ordentlig skygge. Rose holdt vejret, mere nysgerrig end bange. Bank, bank! En dreng, der aldrig blev voksen, sad på hug ved Roses vindue og smilede under en grøn hue. Han kastede et drys feestøv op i luften, og Rose svævede ud over de månebelyste tage, leende af overraskelse. Først fløj Rose med vaklende albuer, snoede knæ og et højst uværdigt pip. Så strakte Rose begge arme frem, og hele byen sank væk dernede som et funklende tæppe. »Jeg kan!« råbte Rose. Rose fløj hen over Ønskeøen, hvor en sølvblank lagune skinnede ved siden af et bitte lille skib. Under de store træer vinkede de forsvundne børn fra deres skjulested af blade. Rose dykkede ned for at møde dem og grinede over deres larmende velkomst. Hele natten fløj Rose forbi den anden stjerne til højre og så lige ud til morgen. Skyerne rullede under Rose som bløde bakker, mens en klar stjerne viste vej. Rose så daggryet begynde at rødme i horisonten. Rose klatrede ned gennem et hult træ til de forsvundne børns hjem. Deres aftensmad var kun på lissom, men den smagte af det, Rose ønskede sig allermest. Ingen behøvede at gå i seng, og Rose lo af den pragtfulde regel. En solrig eftermiddag besøgte Rose lagunens havfruer. De var smukke, uforskammede og frygtelig tilfredse med sig selv. Da en af dem nappede en hat og svømmede grinende væk, besluttede Rose, at man ikke kunne betro dem nogens hat. Mens Rose var ved lagunen, sneg pirater sig hen til de forsvundne børns hjem. De førte de forsvundne børn hen over stranden mod en robåd og kaptajnens skib. Rose fik øje på dem bag en klippe og hviskede: »Jeg henter jer tilbage.« Rose sneg sig forbi piratmandskabet på kaptajnens skib, stille som en månestråle. Nede i vandet vippede en tikkende krokodille, og kaptajnen sprang væk fra dens glade tik-tak. Mens alle stirrede, førte Rose de forsvundne børn sikkert i frihed. Til sidst vidste Rose, at det var tid til at flyve hjem. Rose vinkede til drengen i grønt og lovede: »Jeg kommer tilbage i ferierne!« Så sejlede Rose mod børneværelsets varme, oplyste vindue med Ønskeøens glans i hvert smil.
Rose er ikke et rigtigt barn — billedet er AI-genereret, så der er ingen families billede på denne side. Bogen er ægte: den blev lavet her, på samme måde som din bliver det.
Billedet, du uploader, bruges kun til at tegne din bog og slettes fra vores server, så snart bogen er færdig.